Læserbrev af Merete Due Paarup (R), byrådsmedlem, Uhrevej 11, 6064 Jordrup.
Midtbyen og den fysiske detailhandel er i krise – præcis som midtbyer og fysisk detailhandel i hele landet. Faktisk er det samlede udbud af butikslokaler til leje 16 procent højere end for ti år siden.
Det er den også i Kolding. Vi kan ikke ændre de megatrends, der lukker butikker på stribe.
Vi skal gøre noget radikalt anderledes. Da vi for nylig havde arkitekten Jan Gehl på besøg var han helt skarp: i skal gå fra drømmen om at være KØBESTAD til at være MØDESTED. Vi skal derfor sætte turbo på en transformation af midtbyen. Her er nogle at mine bud:
- Koncentration af butiksstrøg og omdannelse af områder fra butikker til bolig/liberal erhverv/fællesskabende-multilokaler.
- Kvarterer med karakter. Dyrke og styrke de forskellige kvarterer og sætte aktørerne i områderne spil sammen.
- Gentænke organisering fx a la Brobyggerne i Middelfart, der både er strategiske og handlekraftige. Og hvor ejendomsejerne, butikker/aktører, kommunen og business Kolding spiller langt bedre sammen.
- Noget at mødes om: Flere store events og masser af mindre i de lokale kvarterer. Og også helt nye typer af events der skaber liv og styrker fællesskaber.
- Grønnere og smukkere: Flere grønne områder, opholdspladser og aktiviteter. Byer for mennesker og møder.
- Skab signaturspots: vi kan ikke alt på én gang – så mens vi arbejder på sagen skabes markante waaauw-oplevelser/spots.
- Prioritering af midler. Der er sat penge af til de næste faser af forbedringer – men der skal mere til og der skal turbo på.
- Tal byen op og brug den. Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt? Det er vores alle sammens midtby. Kom, køb og kram den – den trænger – og du kan gøre en forskel.
Men lad os få lave en samlet actionplan – og det kan kun gå for langsomt.