Kolding Netavis

Trafikken påvirket til slutningen af måneden

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Her kan du se, hvor der skal gennemføres hhv. asfaltarbejde og fjernvarmearbejde måneden ud. Kort: Kolding Kommune.

Fjernvarmearbejdet påvirker trafikken indtil udgangen af denne måned.

Indtil udgangen af denne måned vil Nørreskovgårdsvej i Kolding være spærret for gennemkørsel, mens TVIS foretager de sidste tests og tilpasninger på en ny forsyningsledning, der skal levere fjernvarme til Almind, Vester Nebel, Ågård, Gravens, Viuf og industriområdet ved Kokbjerg.

I samme periode benytter Kolding Kommune lejligheden til at asfaltere Nørreskovgårdsvej fra Vejlevej til Petersmindevej, så trafikanter og naboer kun bliver generet én gang.

TVIS er allerede i gang med det endelige arbejde, hvor teknikerne tester rørene ved at fylde vand i dem, opvarme vandet og udføre tryktest af rørene. Kommunen starter asfaltarbejde fra Vejlevej til Petersmindevej på mandag.

Både TVIS’ arbejde med fjernvarme og kommunens asfaltarbejde vil påvirke trafikken, og beboere i området kan forvente en visgene besvær med at komme ud og ind.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel