Det er nu for andet år i træk, at DR’s sportsgalla aflyses på grund af corona-situationen.
Sport 2021 bliver ikke til noget. Det oplyser DR i en pressemeddelelse.
Årsagen er de nye tiltag mod spredning af corona. Sport 2021 vil dog på et senere tidspunkt blive afviklet i en eller anden form.
Siden begyndelsen af 00’erne har den årlige hyldest af de største danske idrætspræstationer ellers været afviklet lige efter nytår med op mod 10.000 feststemte tilskuere og en million tv-seere på DR.
Showet er et samarbejde mellem DR, MCH, DIF, Team Danmark og Sport One.