Kolding Netavis

Tommy Ahlers besøgte Kolding

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Politik
Tommy Ahlers (t.v.) var mandag på besøg i Kolding, hvor han var på rundtur sammen med borgmesterkandidat, Eva Kjer Hansen (V). Foto: Facebook.

Venstres forhenværende minister var mandag på besøg i Kolding.

Det var iværksætteri og bæredygtighed, der mandag var temaerne, da borgmesterkandidat, Eva Kjer Hansen (V), havde inviteret Venstres forhenværende uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers, på besøg i Kolding.

Tommy Ahlers var med på en såkaldt “Tour de Kolding”, skriver Eva Kjer Hansen på Facebook.

Tommy Ahlers var imponeret over, hvad der kunne laves på 3D-printcentret. Sammen med Eva Kjer Hansen hørte de om ideer til, hvordan man bedre kan hjælpe startups, og så var der en rundvisning i bæredygtighedshuset sammen med borgmester Jørn Pedersen (V), hvor de mange engagerede frivillige fortalte om bæredygtige initiativer.

Arrangementet blev sluttet af med en øl i solen.

Tommy Ahlers var uddannelses- og forskningsminister i den borgerlige regering fra 2018-2019.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel