Kolding Netavis

Togtrafikken blev indstillet: Ild flere steder

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen 112
Foto: BlumePress.

Onsdag eftermiddag blev togtrafikken indstillet i Kolding-området på grund af flere naturbrande.

Det er tørt i naturen. Så tørt, at der onsdag eftermiddag udbrød brande i skråninger langs togstrækningen omkring Kolding-området.

Første melding om ild i skråning var ved Engtoft i Vamdrup klokken 15.12. Klokken 15.16 var den gal ved Ejstrupvej i Ejstrup mellem Kolding og Lunderskov. Klokken 15.31 kom der melding om ild i skråning ved Klebækvej mellem Klebæk og Nagbøl. Og endelig – den sidste melding – kom klokken 15.42. Denne gang fra Kragredevej i Vamdrup.

Trekantbrand havde mandskaber ude på alle fire steder og fik slukket ilden.

Togtrafikken blev indstillet i området, da mandskabet fra Trekantbrand arbejdede ved togskinnerne.

Se billederne nedenunder…

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel