Kolding Netavis

To talenter skriver kontrakt

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Fodbold

KoldingQ har skrevet kontrakt med to talenter.

KoldingQ har igen lavet kontrakter med spillere, som er kommet til Gjensidige Kvindeliga-truppen via klubbens talentsektor. Denne gang er der tale om Sarah Thygesen og Laura Faurskov, som begge har taget springet.

– Sarah bliver jo egentligt først seniorspiller til sommer, men allerede i efteråret overvejede vi hvorvidt hun skulle med i truppen. Sarah har et super venstreben og en for hendes unge alder en fremragende taktisk forståelse. Desuden er hun pågående og direkte i sit spil, og vil med sin gode fod både kunne sætte spillet lavt og bidrage med fine indlæg, siger manager Anders Jensen i klubbens Facebook-gruppe og fortsætter:

– Laura har været i truppen siden i sommers og flytter sig hele tiden i den rigtige retning. Hun har med hendes fart og fysik et stort potientiale og vil, når hun får bygget lidt mere taktisk på, være i stand til afgøre kampe til vores fordel.

– For begges vedkommede er det dog spillere, som stadig står overfor deres gemmebrud, men vi tror fuldt og fast på, at vi her har spillere, som har den rette indstilling til livet som fodboldspiller og med den rette træning nok skal slå igennem, ikke kun i klubben, men også i ligaen, slutter Anders Jensen.

Begge spillere har fået kontrakt indtil december 2022.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel