Kolding Netavis

To større arrangementer aflyst på grund af corona-restriktioner

Her er det fra Actiondag i 2018. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

To større arrangementer i Vamdrup er aflyst. Årsagen er, at der ikke er lempet nok op for corona-restriktionerne.

Actiondag ved Kolding Lufthavn i udkanten af Vamdrup samt Crazy Hours i Vamdrup er blevet aflyst. Det oplyser henholdsvis lufthavnschef Glen Lundt og Per Tonnesen, der er formand for Vamdrup Handelsforening. Det oplyses på Facebook, at disse to arrangementer er aflyst.

Årsagen er, at der ikke er lempet nok op for corona-restriktionerne:

-Kolding Lufthavn har igennem den sidste måned haft en dialog med diverse corona rådgivningstjenester angående afholdelse af Actiondag den 28 august. Vi blev rådet til, at afvente den 1 august, da der var forventning om at der ville blive lempet yderligere på restriktionerne, end dem der var allerede var udmeldt. Dette skete desværre ikke. Derfor havde jeg i går (mandag, red.) haft en lang samtale med Erhvervsstyrelsen og Sundhedsstyrelsens rådgivning, der bekræftede, at der ikke var lempet yderligere, skriver Glen Lundt på Facebook.

Crazy Hours, der blev aflyst tidligere på året, skulle have været afholdt den 13. august. Men heller ikke dette arrangement kan gennemføres på nuværende tidspunkt.

040818 Actiondag Kolding Lufthavn 04 foto Elo Christoffersen scaled
Actiondag i 2018. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)
Tagget med:
Del denne artikel