Kolding Netavis

To nye sorte karatebælter

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Karate

To nye sorte karatebælter til Asia Sport Center i Kolding.

Mange års målrettet træning har givet synligt resultat hos to af Asia Sport Centers karate-instruktører, der nu er gradueret til Shodan, der er betegnelsen for første sorte bælte med graden 1. dan. Det oplyser Asia Sport Center i en pressemeddelelse.

Sempai Jørn Skifter Andersen har trænet Shuri-ryu karate i mere end 9 år. Han træner mandagsbørnene i karate og er formand for Asia Sport Center.

Sempai Flemming Bundesen har trænet Shuri-ryu karate i 13 år. Flemming står for minibørn, der træner lørdag formiddag. Flemming blev ved samme lejlighed tildelt titlen Sempai. Det er en titel, som man kan modtage for at gøre et stort arbejde for klubben og stilarten. Det er ikke en titel, som man automatisk modtager sammen med bæltet.

Både Flemming og Skifter træner under Shihan Arne Peter Nielsen, 6. dan, der med de seneste to skud på stamtræet i alt har trænet 16 karatekæmpere op til sortbælte.

I stilarten Okinawan Shuri-ryu kan man graduere til Dan-grad ved at bestå en omfattende og grundig test. Når man har gradueret til 1. kyu, der er sidste kyu-trin inden det sorte bælte, skal man sætte et års daglig træning af for at blive dygtig nok til at klare gradueringen til sort bælte.

Prøven til 1. dan består af tre trin, der alle skal bestås for at gå videre til næste trin. Først er der teoretisk pensum, hvorefter der er en krævende fysisk test. Til slut skal man igennem et tilfældigt udvalg af det pensum man har lært op gennem alle kyu-graderne (bæltefarverne). Til det sorte bælte er der også et nyt pensum, der inkluderer våbentræning, Kobudo.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *