Kolding Netavis

To ministre deltager ved nytårskur

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Jeppe Bruus (t.v.) og Jacob Jensen (t.h.). Pressefoto.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) og Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart, er sammen med formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, blandt gæsterne ved Spiras’ traditionsrige nytårskur i Agerskov mandag den 13. januar.

Ovenpå et særdeles spændende 2024, hvor det efter lange og seje forhandlinger lykkedes regeringen at samle et bredt flertal omkring den grønne trepart, er der nu taget hul på et travlt 2025, hvor det i høj grad kommer til at handle om implementering.

De mange opgaver omkring treparten samt i fødevareerhvervet generelt kommer i fokus, når Spiras afvikler den traditionsrige nytårskur i Agerskov-Hallen mandag den 13. januar. Med treparten skal der blandt andet udtages 140.000 hektar lavbundsjorde, der skal plantes træer, der skal skabes nye naturnationalparker, og så står landbruget med udfordringer, når det gælder kvælstofreduktioner. For blot at nævne noget af det omfattende indhold i treparten.

To ministre har takket har takket ja til at levere deres bud på, hvad der venter. Det er dels fødevareminister Jacob Jensen og dels Jeppe Bruus, minister for grøn trepart. De to ministre er på scenen, og det samme er formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard. Udover taler er der debat og spørgsmål.

Dialogen styres af Anders Søgaard, der er chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer.
Nytårskuren indledes som sædvanlig med de store sønderjyske pølsebord, og udover det politiske indhold byder programmet også på en velkomst til Spiras’ nye administrerende direktør, Sverre Vincent Lenbroch.

I løbet af aftenen bliver der tillige en hyldest af de åben landbrug-værter, som åbnede dørene tilbage i september 2024. Der sættes punktum med underholdning, som er ligger i hænderne på Klassens Tykke Dreng, som består af de to entertainere Morten Brix og Lars Herlow.

Billetter til nytårskuren kan fås på: www.spiras.nemtilmeld.dk/8/.

Spiras er en medlemsejet uafhængig og uvildig rådgivningsvirksomhed til landbruget og andre erhverv.  Spiras kom til verden 22. juni 2023, hvor medlemmerne af LandboSyd, Sønderjysk Landboforening (SLF) og Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL) valgte at fusionere de tre foreninger.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel