Kolding Netavis

To medarbejdere får Den Kongelige Belønningsmedalje

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding

Hos Smufit Kappa Danmark har to tidligere fået Den Kongelige Belønningsmedalje.

Finn Bryhl og Bent Hougaard Jensen har i maj måned fået tildelt Den Kongelige Belønningsmedalje for mere end 40 års ansættelse hos Smurfit Kappa Danmark.

De gik begge på pension i 2020. Den lange respit skyldes dels, at Kongehusets bearbejdningstid for ansøgninger er meget lang, og da Smurfit Kappa modtog medaljerne, var Danmark lukket ned på grund af corona-krisen. Derfor var fejringen udsat til nu, oplyser Smurfit Kappa.

De fik Den Kongelige Belønningsmedalje

Finn Bryhl. Pressefoto.

Finn Bryhl, som startede på fabrikken i Kolding den 23. oktober 1978.

I 1992 blev Finn udnævnt til værkfører, først i massivpapafdelingen og senere i bølgepapafdelingen, og i februar 1996 fik han ansættelse som værkfører på vores fabrik i Ejby.

Her var han ansat, indtil han gik på efterløn i sommeren 2020.

Bent Hougaard Jensen startede i bølgepapafdelingen i Kolding den 24. marts 1980.

Bent Hougaard Jensen. Pressefoto.

Bent fik herefter arbejde ved voksmaskinen og i stanseafdelingen, og i de sidste 25 år af sin ansættelse kørte han gaffeltruck.

Bent gik på pension den 28. maj 2020.

40 års jubilæum

Ingvardt Vindt Jeppesen. Foto: Seest Foto.

Fredag, den 11. juni kan kartonnagearbejder Ingvardt Vindt Jeppesen fejre 40-års jubilæum hos Smurfit Kappa Danmark A/S i Kolding.

Jubilæet markeres ved en middag for en indbudt kreds af kolleger og familiemedlemmer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel