Kolding Netavis

To Kolding-spillere til EM

BK Trekanten har to spillere med til EYC i Holland i dagene frem til 19. september. Det er Emil Høstbo og Hanne Boros Antonsen. Privatfoto.

Bowlingklubben BK Trekanten er repræsenteret med to spillere ved dette års EYC (Euopamesterskab for ungdom) i Tilburg i Holland i dagene frem til den 19. september.

Det er på drengesiden Emil Høstbo 17 år, og på pigesiden Hanne Boros Antonsen 16 år

Emil Høstbo er en ung spiller med et stort potentiale, og en af de bærende spillere på klubbens ungdomsliga. Han spiller allerede i første division, hvor han er en af de bedste spillere. Han har også været med på klubbens ligahold, hvor han klaret sig rigtig godt.

Hanne Boros Antonsen spiller også på ungdomsligaholdet og er en af de etablerede spiller og måske en kommende ligaspiller på dameholdet.

-Det er dejligt at se, at klubbens store arbejde sammen med Kolding Talent og Kolding Kommune bærer frugt, Det er fantastisk, at vi igen har to ungdomsspillere med til EYC. Det må jo betyde, at vi gør noget rigtig i forhold til udvikling . Vi tror og håber, at de unge mennesker nok skal klare sig godt og forhåbentlig kommer hjem med medaljer, fortæller sportschef Jan Andersen.

Tagget med:
Del denne artikel