Mandag den 11. marts gæster den italienske klovn, Paolo Nani, Kolding Teaterforening med sin forestilling, ”Kunsten af dø”.
I 90 minutter følges to klovne, der er på toppen af deres karriere, på og bag scenen. Vi ser deres fantastiske numre, deres venskab og succes. Sammen med dem finder vi ud af, at en af dem snart skal dø. Vi ser hvordan dette påvirker deres liv. Vi ser dem begynde at tænke på døden som klovne og afsløre et fantastisk mysterium: At der er liv før døden.
Det er en forestilling fyldt med gags, rytme, musik, poesi, og alt sammen uden et eneste ord. Det er teatrets to ekstreme sider, der her vises, nemlig latter- og grådmasken. Forestillingen kombinerer latter og gråd, og den ser med humor på et tema, som alle må se i øjnene, men som ingen ønsker at se, nemlig Døden.
På scenen ses foruden Paolo Nani også Kristján Ingimarsson.
“Kunten at dø” kan opleves på Mungo Park Koldings scene den 11. marts klokken 19.30. Billetter kan købes på www.billetten.dk.