Det var to personbiler, der sent søndag eftermiddag var impliceret i et uheld på motorvejen ved Kolding.
Et uheld på den sønderjyske motorvej ved Hoppeshuse (afkørsel Vonsild) satte sent søndag eftermiddag en prop i trafikken.
-To personbiler var impliceret i uheldet, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jesper Duus, til Kolding Netavis.
Den ene af bilerne kørte med en trailer efter sig.
Der skete ingen personskade. Men motorvejen var spærret i nordgående retning et stykke tid.
Hvorfor uheldet skete er lidt uvist:
-Det må have været uopmærksomhed, slutter vagtchefen.
Se billederne øverst i artiklen…