I februar er der igen TK Fight Night i Bramdrupdam.
TK Fight Night vender tilbage til Forum Kolding Bramdrupdam. Her kan du blandt andet se Danmarks bedste bokser – Jacob Bank – forsvare sin titel mod Ronny Landaeta fra Spanien. Det er en mand med masser af dynamit i handskerne og en utrolig fysik.
Derudover er der flere andre boksere i aktion denne aften.
Boksestævnet finder sted lørdag den 3. februar i Forum Kolding Bramdrupdam. Billetsalget starter i dag, mandag.
Sidste år var der omkring 1.000 tilskuere til arrangementet i Bramdrupdam.
TK Fight Night var arrangeret i samarbejde mellem TK Promotion og Forum Kolding Bramdrupdam. Aftalen løber i fem år og løber derfor til og med 2026.