Kolding Netavis

Tiltalt for at have sat ild til skur

Her ses Trekantbrand, der den 30. januar i år måtte slukke ilden i skuret. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Sagen skal torsdag for retten i Kolding.

En 45-årig mand er sigtet for med fuld overlæg, at have sat ild til et træskur på Nørreskovvej i Åstorp ved Sjølund. Det skriver netavisen sebro-press.

I dag, torsdag, skal han i retten, hvor det forventes at han tilstår, at han tilbage i januar bevidst satte ild til skuret, skriver JydskeVestkysten, som har fået aktinsigt i sagen.

Den 45-årige mand har siddet fængslet i siden den 30. januar, hvor han blev varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør.

-Vi har en formodning om, at branden er påsat. Den betragtning har vi ud fra førstehåndindtrykket fra stedet. Vi har anholdt en person i sagen, fortalte vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Lars Grønlund, til Kolding Netavis, den 30. januar.

Den påsatte brand fandt sted den 30. januar i år ved 14.20-tiden.

Tagget med: ,
Del denne artikel