Kolding Netavis

Tidligere politidirektør vil i byrådet

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Politik
Tidligere politidirektør, Jørgen Meyer fra Strandhuse, stiller op for Venstre til kommunalvalget i Kolding. Privatfoto.

Venstre har fået endnu en byrådskandidat.

Tidligere politidirektør, Jørgen Meyer fra Strandhuse, har netop meldt sit kandidatur for Venstre til byrådet i Kolding.

Jørgen Meyer er bedst kendt for sin tid som politidirektør for politiet i Syd- og Sønderjylland. Den stilling har han haft i 14 år, indtil han gik på pension den 1. august i år. Inden da, var han politimester i Kolding.

Privat bor han sammen med sin hustru Eva, som han har 3 voksne sønner med.

I al sin tid hos politiet, har Jørgen brændt for borgernes tryghed – et område som stadig fylder meget, hvorfor han har truffet valget om, at blive aktiv i kommunalpolitik. Fokus vil være ”Tryg by”.

-Det handler om et trygt natteliv, det handler om trygge skoleveje, det handler om en tryg by, hvor vi alle kan færdes til enhver tid. Det handler om alle de opgaver, hvor kommunen har ansvaret for, at borgerne kan føle sig frie og trygge, siger Jørgen Meyer i en pressemeddelelse.

Borgmesterkandidat Eva Kjer Hansen (V) er glad og stolt over at have ham med på holdet.

-Jørgen fylder en vigtig plads ud i det politiske felt. Jeg glæder mig til at have ham med på holdet og forhåbentlig i det nye byråd, som en dygtig og troværdig person på et område, der fylder meget for os alle.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel