Connect with us

Bowling

Thomas Larsen vinder sensationelt turnering i USA

Offentliggjort for

den

Thomas Larsen fra BK Trekanten KIF har skabt det største danske bowlingresultat nogensinde ved at vinde USBC Masters i USA. Sejren gav en præmie på 30.000 dollars svarende til 189.000 danske kroner. Pressefoto.

Det største danske bowlingresultat nogensinde med en præmie på 30.000 dollars.

Kolding-bowleren, Thomas Larsen, fra BK Trekanten KIF har sensationelt vundet USBC Masters i USA. Det er det største danske bowlingresultat nogensinde, og udover at give koldingenseren en præmiesum på 30.000 dollars – svarende til 189.000 danske kroner – giver det ham også adgang til to store turneringer på amerikansk TV, hvor vinderne får en check på 100.000 dollars.

For at nå til sejren måtte Thomas Larsen gennem mange sejre for endeligt at stå i finalen i Reno, som blev vist på FOX sports i USA. Alene det, at turneringen blev vist direkte i amerikansk TV, siger lidt om, hvor stor en sportsbegivenhed, der er tale om.

Thomas Larsen er ikke uvant med at vinde store turneringer, men at vinde USBC Masters er klart den største sejr i hans karriere. Kun en anden europæer har vundet den titel, og kun fire andre europæere har nogensinde vundet en major.

– Det er helt vildt, lyder det fra Thomas Larsen i en pressemeddelelse.

Han betegner turneringen som utroligt udfordrende. 216 bowlere deltog, og det foregik i bowlinghallen kendt fra filmen Kingpin.

– TV-finalen var både svær og meget nervøs. Det lykkedes mig dog at spille en fornuftig finale, mens min modstander, Jesper Svensson fra Sverige, havde problemer, tilføjer Kolding-spilleren.

Thomas Larsen havde chancen for at afgøre finalen i sidste rude med 2 strikes. Han lavede et perfekt slag og den første strike. Desværre blev nr. 2 slag ikke lige så godt, så svenskeren havde chancen for at lave 3 strikes og dermed vinde med 1 kegle. Det lykkedes ikke for ham, og så var sejren til danskeren en kendsgerning.

– Jeg ved ikke, om jeg får et øjeblik på bowlingbanerne, der betyder lige så meget som dette. Men jeg ved, at jeg kommer til at se TV-showet fra FOX sport mange gange i fremtiden, og trofæet får en speciel plads i det nye hus, min kæreste og jeg er ved at bygge, tilføjer Thomas Larsen.

Sejren betyder, at Thomas Larsen har kvalificeret sig til yderligere to amerikanske turneringer på TV med en førstepræmie på 100.000 dollars hver – svarende til 630.000 kr. i hver turnering.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Reklame

Bowling

Fire bowlere fra Kolding udtaget til VM i Dubai

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Cecilile Dam. Pressefoto.

Formanden for den lokale klub undrer sig over bowlingforbundet.

I bowlingklubben Trekanten KIF kan man næsten ikke få armene ned. Klubben har fået to herre og to damer udtaget til verdensmesterskaberne i Dubai i dagene fra den 3. til 19. oktober, hvilket er super flot, når det tages i betragtning, at Dansk Bowling Forbund – af sparehensyn – kun er udtaget seks spillere i alt.

De fire spillere er: Cecilie Dam, Mika Glud Guldbæk, Mik Stampe og Thomas Larsen.

Formanden for BK Trekanten KIF, Ole Stampe, oplyser i forbindelse med udtagelsen, at dette VM er lidt usædvanlige, da det er besluttet, at der kun skal være fire herrer og fire damer fra hver nation hvor der skal spilles både single double hold og mix.

Det rejser et par spørgsmål, når man kun har udtaget to damer i Danmark, når forbundet har 11 spiller i bruttotruppen.

-Det må tyde på, at man ikke har den store tiltro til resten af de danske piger i truppen. Forklaringen lyder, at der ikke er penge til at sende et fuldt hold, siger Ole Stampe og fortsætter:

-Det synes forkert, at der ikke stilles fuldt hold, og ud fra den økonomi, som er kendt af os, synes forklaringen søgt. I BK Trekanten KIF finder vi det rigtig ærgerligt, at man ved denne beslutning ikke kan deltage med alle deltagere i alle events. Det begrænser naturligt chancen for en overraskende medalje og den udvikling, som vi i klubben finder så essentiel for fremtiden i dansk bowling. Når det er sagt, er vi selvfølgelig meget stolte over, at Mika Glud Guldbæk og Cecilie Jeanette Mortensen Dam er udtaget. Det er første gang, de er med til VM for senior.

Mika Glud Guldbæk glæder sig til VM:

-Jeg glæder mig utrolig meget til at repræsentere Danmark til en af de første store internationale aktiviteter i lang tid. Det bliver spændende at konkurrere i det nye format til dette VM. Jeg er helt klar på at gøre mit allerbedste i Dubai, siger hun.

Cecilie Dam Mortensen siger:

-Det er helt vildt at tænke på, at jeg skal med til et VM. Ord kan ikke helt beskrive, hvilke følelser der gik igennem mig, da jeg så mit navn under udtagelsen. Det er en kæmpe drøm, der går i opfyldelse, og jeg er så stolt af kunne repræsentere Danmark for første gang som senior bowler til VM.

På herresiden blev Thomas Larsen og Mik Stampe ikke uventet udtaget. Det er to spillere, som har prøvet det meste både i EM, VM og i PBA så der er store forventninger til dem, og fælles for er, at de har vundet både EM og VM medaljer.

-Jeg glæder mig utroligt meget til dette VM. Efter to år uden nogle mesterskabet, og en fuldstændig ændret hverdag i forhold til corona-nedlukninger og begrænset træningsadgang. Så føles det fuldstændig fantastisk, fortæller Mik Stampe.

Thomas Larsen siger:

-Det bliver et meget anderledes VM, da det er første gang, vi skal spille mix, og formatet er helt anderledes end førhen. Det bliver interessant at se hvordan det er. Og så er det selvfølgelig rigtig fedt, at fire ud af seks spillere kommer fra Trekanten.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Bowling

Guld til lokal bowler

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Jan Andersen fra BK Trekanten- KIF har vundet guld ved de danske mesterskaber for oldboys. Privatfoto.

DM for oldboys gav guld til lokal bowler.

For anden gang i sin karriere som bowlingspiller, har Jan Andersen fra BK Trekanten- KIF vundet guld ved de danske mesterskaber for oldboys. Denne gang skete det i Worldcuphallen i Rødovre.

Jan Andersen kvalificerede sig til kvartfinalerne som nummer fem. Derefter skiftede han taktik og så han sig ikke tilbage, så i finalen gik det ud over den tidligere Kolding-spiller, John Guldbæk, som nu spiller for LBC Aalborg.

Hører til blandt de bedste spillere

Den nykårede danske mester spiller til daglig på BK Trekanten-KIFs ligahold, hvor han er den eneste, som ikke er omkring bruttolandsholdet. Guldmedaljen fortæller dog noget om, at han hører til blandt de bedste spillere.

-Jeg var på intet tidspunkt i tvivl om, at jeg nok skulle komme i semifinalen, da min tro på egen evner ikke fejlede noget, for alle mine holdkammerater fra liaholdet havde skrevet til mig lige inden finalen, så opbakningen var stor, lyder det fra Jan Andersen.

Han retter også en stor tak til sin træner, Anders T. Hansen.

Ud over guldmedaljen til Jan Andersen, blev det også til en bronzemedalje til BK Trekanten-KIF. Den blev vundet af Heidi Guldbæk i double sammen den tidligere Kolding-spiller, Rikke Qwist, som nu spiller for SAS i København.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Bowling

Koldingbowler hjem med sølv og bronze

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Hanne Boros Antonsen (tv) og Julie Bertelsen fra HUK Herning vandt sølvmedaljer i ”double”. Privatfoto.

Det blev til to medaljer ved EM for ungdom.

Den unge Koldingbowler, Hanne Boros Antonsen, er kommet hjem til BK Trekanten KIF, med et særdeles flot resultat. Ved Europamesterskaberne for ungdom i Tilburg i Holland blev det således til to medaljer.

Sølvmedaljen kom i hus i ”hold”. I semifinalen slog de danske piger det stærke svenske hold overraskende med 845 mod 805, og dermed var vejen banet til finalen og kampen om guldet.

Finalemodstanden fra Rusland var dog for stor en mundfuld, så danskerne tabte 762-675, og måtte tage til takke med sølvmedaljerne.

Bronzemedaljen vandt Hanne Boros Antonsen i ”double” sammen med Julie Bertelsen fra HUK Herning. De spillede sig frem til semifinalen, hvor et finsk par dog var for stor en opgave, og det blev til et nederlag. Pladsen blandt de fire bedste hold var dog nok til bronzemedaljen.

Koldingklubben havde også Emil Høstbo med til EM for ungdom i Holland. Han spillede imidlertid ikke op til vanlig standard og måtte rejse hjem uden topresultater. Alligevel må hans indsats betegnes som tilfredsstillende.

-Det er svært ikke at være stolt over den indsats, vore unge spillede ydede i Holland. Det skyldes ikke mindst vores trænerteam, Kolding Elite og Kolding Kommune, lyder det fra sportschef Jan Andersen, der har en særlig lykønskning til medaljetageren Hanne Boros Antonsen.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Bowling

To Kolding-spillere til EM

Offentliggjort for

den

Forfatter:

BK Trekanten har to spillere med til EYC i Holland i dagene frem til 19. september. Det er Emil Høstbo og Hanne Boros Antonsen. Privatfoto.

Bowlingklubben BK Trekanten er repræsenteret med to spillere ved dette års EYC (Euopamesterskab for ungdom) i Tilburg i Holland i dagene frem til den 19. september.

Det er på drengesiden Emil Høstbo 17 år, og på pigesiden Hanne Boros Antonsen 16 år

Emil Høstbo er en ung spiller med et stort potentiale, og en af de bærende spillere på klubbens ungdomsliga. Han spiller allerede i første division, hvor han er en af de bedste spillere. Han har også været med på klubbens ligahold, hvor han klaret sig rigtig godt.

Hanne Boros Antonsen spiller også på ungdomsligaholdet og er en af de etablerede spiller og måske en kommende ligaspiller på dameholdet.

-Det er dejligt at se, at klubbens store arbejde sammen med Kolding Talent og Kolding Kommune bærer frugt, Det er fantastisk, at vi igen har to ungdomsspillere med til EYC. Det må jo betyde, at vi gør noget rigtig i forhold til udvikling . Vi tror og håber, at de unge mennesker nok skal klare sig godt og forhåbentlig kommer hjem med medaljer, fortæller sportschef Jan Andersen.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Bowling

Lokal bowlingspiller brager ind på den internationale scene

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Mikkel Brus Sørensen fra BK Trekanten KIF brager ind på den internationale bowlingscene.

Mikkel Brus Sørensen knust over forløbet under finalespillet.

Det har ikke for bowlingspillerne – på grund af corona – været muligt at deltage i de normalt mange stævner rundt om i verden.

Derfor lavede den internationale bowlingorganisation PBA en turnering online med en præmiesum på 50.000 dollars med 10.000 til vinderen.

Global Rumble viste sig at have stor interesse, og mere end 100 haller og over 1000 spillere over hele verden deltog. Og som altid, tør man næsten sige, var BK Trekanten KIF repræsenteret i finalen i turneringen.

Et kæmpe talent

Kolding-bowleren Mikkel Brus Sørensen er et kæmpe talent, som de seneste år virkelig er ved at vise, hvad han kan på den internationale scene, skriver BK Trekanten KIF i en pressemeddelelse.

I semifinalen skød han således max score – 600 på 2 serier og var dermed sikkert med i finalen, som bestod af 12 spillere fra hele verden.

Når det er en online event, skulle der livestreames fra de enkelte haller for at scoren var valid. Mikkel lagde godt ud og laver 298 af de max 300 i den første score, og var klar til at spille næste serie.

Diskvalificeret i finalen

Under finalespillet bliver det meddelt, at nettet havde været nede, og dermed kunne man ikke være sikker på Mikkels score, og han bliver diskvalificeret.

-Jeg var knust i det øjeblik. De beklagede og kaldte det en teknisk fejl. Gennem hele forløbet har vi fulgt PBA´s anvisninger og flere gange fået bekræftet, at det hele kørte som det skulle. Jeg havde en rigtig god fornemmelse, og havde en stor chance for at få en topplacering og måske endda vinde turneringen, fortæller Mikkel Brus Sørensen.

Han har fået 1000 dollars for sin finaleplads, men havde det ikke været for de tekniske problemer, kunne han måske have stået med 10.000 dollars.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Reklame

Tags

oktober 2021
M Ti O To F L S
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Populære artikler