Teaterforening viser klassiker om moderne mennesker

Den 30. september viser Kolding Teaterforening Henrik Ibsens klassiske drama, Peer Gynt.

Det moderne menneske har et nært slægtskab med Peer Gynt! Det minder Henrik Ibsen os om i sin fantasifulde fortælling om lykkeridderen, der som ung drager ud i verden for at finde sig selv og blive til noget stort.

På sin store livsrejse, der fører ham jorden rundt, prøver Peer det meste: Han forfører kvinder på stribe, og han forlader dem. Han bliver rig, og han mister det hele. Han bliver profet, og han bliver vanvittig. Undervejs indser han, at han i sin ihærdige søgen efter sin indre kerne er flygtet fra de vigtigste relationer i sit liv; familien, kæresten, barnet – alle dem, der kunne have hjulpet ham med at finde sit sande jeg. Han bøjede af og gik udenom dér, hvor han burde have stået fast.

I Folketeatrets version af Ibsens berømte dramatiske digt, er Cyron Melville den unge Peer og Preben Kristensen den ældre Peer. Historien er bearbejdet, så 7 skuespillere – bl.a. Anette Støvelbæk og Mads Knarreborg – befolker hele den verden, Peer prøver kræfter med gennem et langt levet liv; fra håbefuld ung, til selvtilfreds voksen og til sidst som desillusioneret ældre, der sammenligner sig selv med et skrællet løg; lag på lag, uden en kerne.

Skuespillet ”Peer Gynt” stiller med hele sin klassiske og samtidigt moderne dannelsesberetning spørgsmålet: Hvordan kan man være sig selv, uden at være sig selv nok?

Instruktionen har Moqi Simon Trolin, der tidligere var direktør for Mungo Park Kolding, stået for. Om sit håb for skuespillet siger han: ” – at dagens publikum alligevel tænker: ”Wow, var det Peer Gynt? Jeg havde aldrig forestillet mig, at den var så spændende og relevant! Hold nu kæft, Ibsen er fed!” ”

“Peer Gynt” kan opleves på Comwell Kolding Teater den 30. september klokken 19.30. Billetter kan købes på www.billetten.dk.

Moqi Simon Trolin om Peer Gynt

Hvad handler Peer Gynt om?

Forestillingen følger Peer Gynt fra han er en ung mand, til han er gammel og dør. Han lever et meget heftigt liv, som fører ham fra sin hjemby op i fjeldene og senere videre ud i verden. En del foregår i Afrika, først Marokko, så gennem ørkenen og ender i Ægypten. Og så følger man ham igen på vej hjem til Norge. Store eksistentielle spørgsmål stilles undervejs: Hvad vil det sige at være et menneske, hvad er at elske og måske ikke mindst hvem er jeg, er jeg mig selv? Peer tvivler meget på sig selv på den ene side og er en opblæst megaloman på den anden side. Selvtilliden er i top, men selvværdet er i bund. Han er en mester i flugt, fornægtelse og selvforsvar. Hans forsvar mod livets smerte, staves fantasi. Der flygter han ind og bliver et uomtvistet talent i historiefortælling, identitetsskift og løgne og med et næsten umætteligt behov for bekræftelse og anerkendelse. Dette kan vise sig i alt fra at erobre kvinder til ønsket om at være kejser.

Hvad har Ibsen at sige nutiden?

Gennem Ibsen og Peer Gynt kan vi tage fat i de helt store eksistentielle spørgsmål om hvad det vil sige at være et menneske. Måske især via begrebet ”at være sig selv nok”, som definitivt er endnu mere aktuelt i vores tid end da Ibsen skrev det. Begrebet beskriver en selvtilstrækkelig tilstand, hvor individet følger sine egne behov og skider på andre. En personlighed, hvis egoisme og begær efter sin egen selvudvikling, gør rigtig ondt på ens omverden. Spørgsmålet er: Hvis man nu går gennem livet på den måde, opfyldt af sig selv, er man så sikker på, at man har levet det rigtige liv? For mig personligt ville det være et mareridt som gammel at komme i tvivl om det, og det fører os frem til vores Peer Gynt: Vi ser et helt liv passere over scenen – et liv, som skaber tvivl om hvad det egentlig bestod af. Tematikken, som kredser omkring det at ”vågne op” en dag med indsigten om ”at livet var det der passerede, mens jeg var optaget af andet”, interesserer mig. Det konstant at have behov for at blive spejlet i ydre ting som andre mennesker, titler etc. for at finde svar om sin egen inderste kerne, bliver her en forfængelig kamp, der kun kan tabes.

Hvad bør man efter din mening gøre ved Ibsen for at spille værker af ham i dag?

Det er der nok ikke en opskrift på, men som med alle klassikere bør man spørge sig selv, hvilken tematik man ønsker at kommunikere til publikum. Peer Gynt kan i selve værket handle om alt mellem himmel og jord. Det at vælge sin egen Peer Gynt, og stå inde for hvorfor man gør det, og hvorfor man træffer en vis form for valg, tror jeg, er altafgørende for om forestillingen bliver relevant og når ud over scenekanten, dvs. kommunikerer med sit publikum.

Hvad gør I med Ibsen og Peer Gynt?

Rent teknisk så er det en form for moderniseret version. Den er forkortet til halvdelen af den originale tekst og stort set alle vers er fjernet. I denne Peer Gynt taler han udelukkende på vers, når han lader sig rive med af sin egen fantasi og når han lyver over for andre. Derudover spilles Peer Gynt af seks skuespillere i stedet for 20-30 stykker, hvilket den egentlig kræver. For den der virkelig kender sin Peer Gynt, kommer man til at mærke, at min interesse ligger i at ”kravle ind i ham” og på den måde tage ham alvorligt. Det er i bund og grund ikke en sorgløs, spontan festabe vi møder her, som han nogle gange er fremstillet, men snarere en ”outsider”, som ikke kan leve op til de handlinger, som samfundet forventer. Han bliver på den måde et ”problembarn”, opvokset med en alkoholiseret far og en af livsnødvendighed historiefortællende, fabulerende, men dog kærlig mor.

Hvilket univers ønsker du at skabe sammen med scenografen?

Vi går efter et stærkt stiliseret, fabulerende, legende og forholdsvist mørkt scenesprog.

Vi vil være tydelige uden at overforklare. Scenografien er en abstraktion, som kan hensætte os til alle de mange locations, som Peer Gynt udspiller sig i.

Hvad glæder du dig mest til ved denne opgave?

Der er mange ting!!

– Udfordringen i at sætte tænderne i en af verdenslitteraturens definitive klassikere.
– Udforske klassikeren på gulvet sammen med et hold af super skuespillere.
– At se teksten blive til netop denne forestillings virkelighed.
– Og ikke mindst at gøre det på en måde, så dagens publikum alligevel tænker: ”Wow, var det Peer Gynt? Jeg havde aldrig forestillet mig, at den var så spændende og relevant! Hold nu kæft, Ibsen er fed!”