Kolding Netavis

Team Rynkeby-ryttere fra Trekantsområdet indsamler 1,8 millioner kr. til alvorligt syge børn

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Lørdag overrakte Team Rynkeby godt 24 millioner kroner til Børnecancerfonden og Børnelungefonden. 1.855.994 kroner er indsamlet af deltagerne fra Trekantsområdet.

Coronapandemien satte en stopper for Team Rynkebys årlige cykeltur til Paris. Men de forhindrede ikke de lokale Team Rynkeby-deltagere fra Trekantsområdet i at træde en masse penge ind til børn med kritiske sygdomme.

I stedet for at køre mod den franske hovedstad kørte deltagerne fra Team Rynkeby Trekanten igennem Danmark, og nu er resultatet af deres anstrengelser gjort op.

Team Rynkeby-deltagerne fra Trekantsområdet har indsamlet hele 1.855.994 kroner til børn med kritiske sygdomme. Det er med til at bringe Team Rynkebys samlede indsamlingsresultat op på 23.834.824 kroner i Danmark.

Pengene blev lørdag overrakt til Børnecancerfonden og Børnelungefonden.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel