Lørdag den 12. oktober arrangeres Oktoberfest i Sydbank Arena i Kolding.
Der forventes ekstra travlhed blandt byens taxichauffører. Både Dantaxi og Taxa Syd i Kolding vil være tilstede og sørge for, at gæsterne kommer sikkert hjem.
Dantaxi, som har været en del af byen siden april 2023, vil modtage assistance fra nabobyer, primært Vejle, for at imødekomme den forventede efterspørgsel. Samtidig advarer Dantaxi kraftigt mod brugen af pirattaxier, da disse udgør en farlig og dyr transportform.
Taxa Syd i Kolding vil også være til stede under Oktoberfesten for at sikre, at kunderne transporteres sikkert og komfortabelt. Taxa Syd vil betjene borgerne i Kolding og omegn.
Ved Oktoberfesten er der blandt andet musik med 80’er ikonet Samantha Fox samt Me & My og Diskofil.