Gaden blev afspærret kortvarigt, oplyser politiet.
Fredagens storm fik fat i taget på en bygning i Helligkorsgade i Kolding.
-Tagsten faldt ned og fløj rundt i gågaden, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Mads Flansmose.
Gågaden blev afspærret. Brandvæsnet blev tilkaldt, så bygningen kunne kontrolleres. Men der var ikke yderligere fare ved situationen. Derfor blev afspærringen igen ophævet, oplyser politiet.
Ingen personer kom noget til.
Episoden skete ved 17.35-tiden.