Kolding Netavis

Syv biler i uheld på motorvejen

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen 112
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Uheldet skete søndag eftermiddag på den sønderjyske motorvej ved Christiansfeld.

Syv biler var søndag eftermiddag impliceret i et færdselsuheld på den sønderjyske motorvej. Uheldet skete ved 13.10-tiden lige efter Christiansfeld-afkørslen i nordgående retning.

Ifølge Sydøstjyllands Politi skete uheldet på grund af køkørsel. Tre personer kom lettere til skade, men ingen blev kørt væk i ambulance.

Vejdirektoratet oplyser til Kolding Netavis, at der var fire biler impliceret i uheldet – og ikke syv. Uheldet gav en del kø, da der på et tidspunkt var 47 minutters længere rejsetid.

Motorvejen er farbar igen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel