Kolding Netavis

Sygeplejersker strejkede igen

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding

Omkring 60 sygeplejesker på Kolding Sygehus strejkede onsdag morgen.

Sygeplejesker på mange sygehuse i Danmark nedlagde onsdag morgen arbejdet for at gøre opmærksom på den situation de står i.

Mange sygeplejesker gav udtryk for, at de også blev opfordret af mange patienter til at nedlægge arbejdet. På Kolding Sygehus var der cirka 60 sygeplejesker, der strejkede – heraf flere, der havde fri, og som også var mødt op til demonstrationen.

-Det er nok ikke sidste gang vi strejker, sagde de til Kolding Netavis.

-Det er trist, at vi er nød til at tage dette skridt for at gøre Regeringen opmærksom på situationen, sagde de videre.

Flere gav også udtryk for, at de overvejer at søge andet arbejde.

Kort om konflikten

Dansk Sygeplejeråd tog i starten af oktober afstand fra sygeplejerskernes arbejdsnedlæggelser. Det skete efter sygeplejersker landet over nedlagde arbejde i en time i utilfredshed med lønnen, der blev fastlagt efter en ny overenskomst. Regeringen greb ind, da Dansk Sygeplejeråd og regionerne ikke kunne nå til enighed.

Strejken varede fra 19. juni til 28. august.

Sygeplejersker, der efter konflikten nedlagde arbejdet i en time nogle dage, blev af Arbejdsretten pålagt, at gå i arbejde igen og de, der strejker efter 9. september, bliver pålagt en bod på 86 kroner i timen. Desuden kan medarbejderen trækkes for de timer, hvor der strejkes.

Se billederne nedenunder…

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel