Kolding Netavis

Sydafrikanske operastjerner gæster Kolding

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
The South African Opera Ensemble giver koncert i Kolding. Pressefoto.

Der bliver tale om en musikalske oplevelse i verdensklasse, når The South African Opera Ensemble besøger Nicolai Scene.

Den 25. april er der opera fra den øverste hylde i Nicolai Scene, når Nicolai Kultur i samarbejde med Kulturskolen Kolding præsenterer The South African Opera Ensemble. Til koncerten vil de synge og spille værker af blandt andre Puccini, Verdi og Bizet.

Ensemblet består af sopranen Loveline Madumo, barytonen Thabang Senekal og pianisten Eugene Joubert.

Lovelive Madumo fik spottet sit store talent i den township, hvor hun voksede op og stadig bor. Ved siden af sin karriere står hun i spidsen for et socialt-kulturelt arbejde med henblik på at få børn og unge væk fra gadehjørnerne, alkohol og stoffer. For Loveline er metoden – i samarbejde med en stor gruppe andre voksne – at tilbyde en meningsfyldt fritid med dans, sang og musik.

Thabang Senekal har blandt andet sunget titelpartiet som Nelson Mandela i operaen Madiba, og er desuden en solid støttet af Lovelines fond.

Udover at være kendt akkompagnatør og pianist er Eugene Joubert chef for pianistuddannelsen på St. Marys School i Johannesburg.

Trioen er rejst til Danmark for en beskedent honorar og turnéens overskud går ubeskåret til Loveline Arts Foundation.

Koncerten finder sted den 25. april klokken 19.30 i Nicolai Scene. Billetter købes på nicolaikultur.dk. Billetter i døren kan kun købes via MobilePay.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel