Kolding Netavis

Svømmehal lukket ned efter skadedyr

KongeåBadet er lukket efter der har været skadedyr indenfor. Foto: Slotssøbadet.

KongeåBadet har haft ubudne gæster.

KongeåBadet i Vamdrup blev mandag lukket ned, da personalet konstaterede, at der havde været skadedyr inde i svømmehallen.

– Der er højest sandsynlig tale om halsbåndsmus, som er kommet ind via kælderen. Men for ikke at tage nogen sundhedsmæssig risiko, har man iværksat særlig grundig rengøring i lokalerne, samt chokkloreret bassinvandet, så vi ikke risikerer nogen form for smittespredning af eventuelle sygdomme, fortæller direktør for SlotssøBadet, Otto Skak, i en pressemeddelelse.

Tirsdag har man også efterset og skummet eventuelle steder ved småhuller mellem etageadskillelsen, hvor skadedyr eventuelt kan komme ind.

Det er SlotssøBadet, som har drevet KongeåBadet siden 2010. Foreløbig vælger badet at holde lukket tirsdag og onsdag i denne uge. Man forventer at åbne op som normalt igen torsdag morgen.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *