Kolding Netavis

Svigter vi de udsatte børn i Kolding Kommune?

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve
Laura Guldager (DF), byrådskandidat i Kolding Kommune. Privatfoto.

Læserbrev af Laura Guldager (DF), byrådskandidat i Kolding Kommune, Sødalen 13, 6040 Egtved.

Kolding er pr. dags dato en af de kommuner i landet, som bruger allerfærrest midler på hele anbringelses- og forebyggelsesområdet. Det er ALT for dårligt.

Hvis vi kigger på både anbringelsesområdet og forebyggelsesområdet ligger Kolding Kommunes udgifter markant lavere end både landsgennemsnittet og vores sammenligningskommuner Fredericia og Vejle.

Dette kom til udtryk i en kortlægning udarbejdet af Kolding Kommune i april 2021. De tal der er at finde i denne kortlægning er ganske enkelt skræmmende.

I Kolding Kommune har der de seneste år været en stigning i antallet af underretninger, men alligevel bliver der brugt færre og færre penge på området. Det vises ingen steder i kortlægningen, at Kolding Kommune kan leve op til det serviceniveau der forventes, og det er meget bekymrende.

For med det lave og stadigt faldende udgiftsniveau på området, er det så godt som umuligt at sikre en ordentlig kvalitet.

Børn og især sårbare børn er ikke noget vi skal vende det blinde øje til. Det er vores ansvar at tage vare på de børn, som ikke kan finde opbakningen hjemmefra, og det gør vi ikke ved konsekvent at nedprioritere området.

Vi skal tage vores ansvar alvorligt, og vi skal tage det alvorligt før det er for sent. Der skal gøres mere for de udsatte børn, udsatte familier og plejefamilier i kommunen. Ikke når først det brænder på, men NU.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *