Lørdag eftermiddag vandt Kolding HK hele 39-21 over Team Esbjerg.
Kolding HK havde lørdag eftermiddag besøg af Team Esbjerg i Parkhallen i Kolding.
Koldings kvinder i 2. division er ustoppelige og fører suverænt 2. division. Og lørdag blev der så tilføjet endnu en sejr til denne sæsons stime af sejre. Koldings magtdemonstration viste sig, da kvinderne blot kom mere og mere foran Team Esbjerg.
Således var stillingen 20-10 ved pausen og kampen endte med en storsejr på hele 39-21.
Stine Lunderskov og Sofie Kessel blev topscorer for Kolding.
Kolding har 33 point for 17 kampe. Nærmeste konkurrent er TPI-Odense, der har 23 point for 16 kampe.
Næste lørdag skal holdet på udebane møde IF Stjernen.
Se billederne øverst i artiklen…
Sejr til 3. division
Kolding HK’s kvinder i 3. division var også i kamp lørdag eftermiddag. Her var Team Vestfyn på besøg i Parkhallen.
Kolding HK var kun foran en gang i kampen og det var ved slutresultatet 20-19.
Elisebeth Hald scorede sejrmålet i de sidste sekunder.
Topscorer for Kolding blev Marie Timm Rasmussen med fem mål.
Kolding HK fik dermed revanche. Da de to hold mødte hinanden den 25. februar vandt Team Vestfyn 24-16.