Sussi & Leo har fået corona

Elo Christoffersen
Elo Christoffersen 10 december 2021
Opdateret 10/12/21 15:35
Sussi & Leo er testet positive for coronavirus. Her ses de ved koncerten i Vamdrup. Foto: H.E. Haulrich.

Onsdag gav de koncert i Vamdrup. Her var afstanden til Sussi & Leo dog så stor, at arrangøren ikke vil gå ud og anbefale, at folk lader sig teste.

Sussi & Leo var onsdag eftermiddag i Vamdrup, hvor de gav koncert i Arena Syd.

Torsdag blev de populære par testet positive for coronavirus, skriver Ekstra Bladet.

Da Sussi & Leo gav koncert i Arena Syd var afstanden dog så stor, at Røde Kors i Vamdrup ikke vil gå ud med bål og brand:

-Vi mener, at afstanden til Sussi og Leo var så stor, at vi ikke vil gøre noget i denne sag. Men hvis folk føler sig utrygge, så vil vi da anbefale, at de lader sig teste, fortæller formand for Røde Kors i Vamdrup, Anni Aarestrup til Kolding Netavis.

Leo har det værst med coronaen:

-Leo har det ikke ret godt, mens jeg er træt og hoster. Det har jeg ikke prøvet før, fortæller Sussi til Ekstra Bladet.

Omkring 150 pensionister overværede onsdagens koncert i Vamdrup.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel