Onsdag gav de koncert i Vamdrup. Her var afstanden til Sussi & Leo dog så stor, at arrangøren ikke vil gå ud og anbefale, at folk lader sig teste.
Sussi & Leo var onsdag eftermiddag i Vamdrup, hvor de gav koncert i Arena Syd.
Torsdag blev de populære par testet positive for coronavirus, skriver Ekstra Bladet.
Da Sussi & Leo gav koncert i Arena Syd var afstanden dog så stor, at Røde Kors i Vamdrup ikke vil gå ud med bål og brand:
-Vi mener, at afstanden til Sussi og Leo var så stor, at vi ikke vil gøre noget i denne sag. Men hvis folk føler sig utrygge, så vil vi da anbefale, at de lader sig teste, fortæller formand for Røde Kors i Vamdrup, Anni Aarestrup til Kolding Netavis.
Leo har det værst med coronaen:
-Leo har det ikke ret godt, mens jeg er træt og hoster. Det har jeg ikke prøvet før, fortæller Sussi til Ekstra Bladet.
Omkring 150 pensionister overværede onsdagens koncert i Vamdrup.