Ibo Bazar i Kolding har igen fået en sur smiley.
Fødevarestyrelsen har 9. februar fulgt op på en indskærpelse, som Ibo Bazar på Lærkevej i Kolding fik 4. januar i år. Det omhandler mærkning på dansk af fødevarer, som sælges i butikken. Og det er ikke bragt i orden, skriver Fødevarestyrelsen blandt andet i kontrolrapporten.
-Følgende er konstateret: Ved tilsynet blev der fundet følgende fødevarer uden mærkning på dansk eller sprog der ikke adskiller sig i væsentlig grad herfra.
13 stk.Larsen Lachsalat Italian Style.
110 stk. LAVI Seftali Nektar
23 stk. Le Phare du cap bon de la Tunisie 70g.
17 stk. Le Phare du cap bon de la Tunisie 140g.
33 stk. Grille cheese 220g.
11 stk Grill cheese with chilli and garlic 22og
42 stk. Jardo Napolitanke 430g.
20 stk. Potato mix paptika 23 x 18g
Ibo Bazar sagde ved kontrolbesøget:
-Vi ønsker mere kontrol ved vores leverandører, fordi vi køber det hele igennem dem her i Danmark.
Det koster Ibo Bazar en bøde på 5.000 kroner for ikke, at have fået orden i tingene.
I april og maj 2021 fik Ibo Bazar to sure smileys på stribe og det endte til sidst med, at Fødevarestyrelsen politianmeldte Ibo Bazar. Her var der først problemer med rotter. Der var rottelort i butikslokalet. Og i maj måned var det galt med ost. Her blev temperaturen med et indstikstermometer målt til henholdsvis 22,5 og 19,9 grader.