Strømsvigt: Strømmen røg for anden gang på to dage

Fredag 16. Oktober 2020 05:31 950
Foto: Ewii (Arkivfoto) Foto: Ewii (Arkivfoto)

El-nettet kører ustabilt i Vonsild og omegn i øjeblikket. Sent torsdag aften røg strømmen igen.

Tirsdag aften forsvandt strømmen hos omkring 900 husstande i Vonsild og omegn. Sent torsdag - ved 23.30-tiden - var den så gal igen. Igen stod forbrugerne i Vonsild og omegn uden strøm. Strømmen var genetableret ved 02.40-tiden natten til fredag.

Kolding Netavis har forsøgt, at få en kommentar fra Ewii om, hvorfor strømmen forsvandt tirsdag aften. Vi har dog endnu ikke fået et svar. Nu spørger vi ligeledes ind til, hvorfor strømmen - i løbet af to dage - igen forsvandt.

Det er i øvrigt tredje gang i løbet af kort tid, at området har oplevet strømsvigt. Foruden de to tilfælde i denne uge, var sidste gang den 28. september.

Tags