Kolding Netavis

Strømafbrydelse i Kolding

Sent onsdag eftermiddag forsvandt strømmen i den nordlige del af Kolding.

Mange borgere i den nordlige del af Kolding står uden strøm, efter der sent onsdag eftermiddag skete en strømafbrydelse.

Ewii er i gang med at finde fejlen og man forventer, at strømmen er tilbage klokken 20.

Trekantbrand oplyser på Twitter, at den manglende strøm formentlig skyldes en brand i el-installationer nær Skovvangen i Kolding.

3.563 kunder er ramt af strømafbrydelsen, der i følge en læser blandt andet har mørkelagt Skovvejen og området deromkring. De berørte områder er blandt andet ved Bakkevej, Bekkasinvej, Bertram Knudsens Vej og Blæsbjerggade.

Stofa var også ramt

Stofa har også været ramt af strømafbrydelsen. Mange kunder har hverken haft tv eller internet, da strømmen forsvandt på Stofas centraler. Stofa og Kolding.net melder dog nu på Facebook, at tv og internet så småt er tilbage de fleste steder. Det anbefales, at man genstarter sin router.

OPDATERING

Trekantbrand oplyser ved 19.40-tiden, at branden nu er slukket.

Trefor Driftovervågning oplyser ved 20.10-tiden, at der forsat vil være ca. 140 kunder, der først kan påregne at få deres strømforsyning tilbage omkring midnat. Den brændte transformerstation bliver midlertidigt erstattet med elforsyning fra mobile generatorer.

Tagget med:
Del denne artikel