Streetfood Festival i Kolding startede fredag og løber frem til søndag.
Årets Streetfood Festival i Kolding er godt i gang på Marina Syd på Skamlingvejen i Kolding.
Festivalen fik ikke den bedste start fredag, da regnen silede ned. Men hen på eftermiddagen artede vejret sig til det bedre og så begyndte folk at komme til festivalen.
Lørdag er vejret helt perfekt til en tur på festivalen. Pæne temperaturer og solskin får folk til, at tage en tur forbi Marina Syd og smage på den forskellige mad, der sælges på Streetfood Festival.
Og foruden mad og drikke, er der også musik frem til midnat, hvor festivalen lukker for i dag.
Søndag er det familiedag, hvor der blandt andet er hoppeborg og flotte tatoveringer til børnene. Desuden er der en dance workshop. Søndag er der åbent fra klokken 11.30-16.
Se billederne øverst i artiklen…