Kolding Netavis

Strækning spærres frem til slutningen af august

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Foto: Kolding Kommune.

Arbejdet starter i morgen, mandag og vil vare frem til 31. august.

En del af vejen Idyl i Kolding vil være spærret for gennemkørsel fra i morgen, mandag den 12. juni, og frem til torsdag den 31. august. For de berørte bilister vil der være omkørsel via Bøgevænget-Engen-Gl. Tved, oplyser Kolding Kommune.

Det er den ende af Idyl, hvor Dalby Mølle ligger, der bliver lukket for gennemkørsel. Der skal graves i vejen i forbindelse med etablering af et nyt regnvandsbassin for BlueKolding.

Mens der arbejdes på strækningen, vil vejen stadig være åben for fodgængere og cyklister i den ene side af Idyl.

Den kollektive trafik bliver også påvirket, da busserne på strækningen skal benytte omkørslen – tjek ændringer i Rejseplanen og på sydtrafik.dk.

Regnvandsbassinet er en del af BlueKoldings store projekt med separering af kloaksystemet i Tved.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel