Kolding Netavis

Stråtækt hus brændte ned til grunden

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Hejls
Ejendommen er brændt ned til grunden. Kun murene står tilbage. Foto: sebro-press.

Der står kun mure tilbage efter branden.

Et stråtækt hus på Hejls Landevej i Hejls er brændt ned til grunden efter branden, der startede torsdag aften ved 22.30-tiden, skriver netavisen sebro-press.

Trekantbrand – station Tyrstrup var først på stedet, men der blev hurtigt kaldt assistance fra station Kolding og Stepping, samt af en tankvogn fra st. Lunderskov og fra Fjelstrup Frivillige Brandværn.

Men ved brandvæsenets ankomst havde ilden allerede så godt fat i stråtaget, at huset ikke stod til at redde. Det brændte ned til grunden. Naboerne fortæller til netavisen, at det for brandmændene lykkedes, at redde en fugl i et bur.

Hvad der har startet branden er ifølge politiet endnu ikke klarlagt. Det skal afklares ved brandtekniske undersøgelser.

Sådan så det ud torsdag aften, da branden hærgede. Foto: Trekantbrand.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel