Der var mange ambulancer, lægebil og politi på stedet efter et færdselsuheld søndag aften.
Søndag aften ved 20.15-tiden var to biler impliceret i et færdselsuheld i krydset Omfartsvejen og Hjerndrupvej i Christiansfeld.
En 40-årig mand ville dreje til venstre ad Hjerndrupvej, men ramte en modkørende bilist, ført af en 45-årig kvinde, oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Steffen Wolf, til Kolding Netavis.
Ingen personer kom alvorligt til skade, men der var tre ambulancer, en lægebil og en patruljebil på stedet.