Kolding Netavis

Stort drama på Autocentralen Park

Kolding var tæt på, at tage alle tre point med fra bundopgøret.

Fredag aften tog Kolding IF mod Hvidovre på Autocentralen Park i Kolding.

Begge hold ligger side om side i bunden og derfor var der vigtige point på spil.

Hvidovre havde chancen for, at bringe sig i front, da der blev dømt straffespark efter omkring et kvarters spil. Men Kolding-keeper Frederik Ibsen diskede dog op med en flot redning og sørgede for, at der fortsat stod 0-0, skriver bold.dk.

Det blev derimod Kolding, der et minut før pausefløjt fik bragt sig foran med 1-0. Målscorer var Oliver Drost.

Anden halvleg bød på chancer fra begge hold, men også flotte redninger fra holdenes målmand. Det så dermed ud til, at Kolding kunne trække sig sejrrigt ud af kampen. Men i det 90. minut fik Hvidovre udlignet til kampens resultat 1-1.

Resultatet rykker ikke meget på stillingen i bunden af 1. division, hvor Kolding IF i øjeblikket er nummer 10, mens Hvidovre er nummer 11.

Blandt de 450 tilskuerne til kampen var i øvrigt også Venstres borgmesterkandidat, Eva Kjer Hansen.

Se billederne nedenunder…

Tagget med:
Del denne artikel