-Et sammentræf, fortæller vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi.
Kort før klokken 19.30 torsdag aften indløb der en alarm til Trekantbrand – station Kolding – om at der havde lydt et kæmpebrag og der efterfølgende kom røg fra en tankvogn, der holdt parkeret på Mønten i Kolding.
– Der var røgudvikling fra tankvognen i forbindelse med det hverv, de nu engang arbejder med. Braget kom formentlig fra noget fyrværkeri i nærheden. Så det har været et sammentræf, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Mads Flansmose, til Kolding Netavis.
Derfor kunne både politi og brandvæsen kørte fra stedet med uforrettet sag.