Kolding Netavis

Storcentrets væltede juletræ lavede kun mindre skader i faldet

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Her ses det væltede juletræ ved Kolding Storcenter tidligt lørdag morgen. Foto: Elo Christoffersen.

Det er helt klart, at der ikke kommer et juletræ op igen ved Lilla indgang ved Kolding Storcenter, oplyser centrets center manager til Kolding Netavis.

Fredag aften væltede juletræet ved Lilla indgang til Kolding Storcenter, som man lørdag morgen startede med at fjerne. Juletræet blev opsat onsdag morgen i denne uge. Fredag aften væltede det så under pyntningen.

Men årsagen til, at juletræet væltede, er endnu uvist:

-Jeg kender ikke den konkrete årsag til at træet væltede. Det må vi efterfølgende se, om vi kan finde årsagen til, fortæller center manager i Kolding Storcenter, Carsten Lindblad, til Kolding Netavis.

Ingen personer kom noget til, men der kom mindre ridser på to til tre biler.

Juletræet, som Kolding Storcenter tidligere på ugen betegnede som Danmarks største, bliver ikke sat op igen. Men i stedet fjernes den fra området ved Lilla indgang.

Juletræet skulle være brugt til “juletræsfesten” den 30. november. Det er dog endnu ikke besluttet, hvilke konsekvenser det får for arrangementet:

-Det har vi ikke besluttet endnu. Det vurderer vi på mandag, når mine kollegaer i marketing mødet ind, slutter Carsten Lindblad.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel