Kolding Netavis

Stor opbakning: Mange ville se cykelryttere cykle gennem Vamdrup

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Vamdrup
Foto: BlumePress.

I Vamdrup var der torsdag eftermiddag stor opbakning til cykelløbet PostNord Danmark Rundt.

Flere hundrede børn og voksne havde torsdag eftermiddag taget opstilling på Torvet i Vamdrup. Årsagen var, at cykelløbet PostNord Danmark Rundt havde lagt ruten fra Tønder til Vejle gennem Vamdrup. Her kunne man blandt andet se danske Michael Mørkøv og britiske Mark Cavendish.

Der var tale om “Kongeetapen”, der var på i alt 219 kilometer.

Klassiske stigninger

Rytterne kørte en etape, hvor de klassiske stigninger, efter Egtved, kom som perler på en snor; nemlig Blue Hors, Tørskind bakken, bakken op mod Ravning, Østengårds stigningen, Chr. Winthersvej og naturligvis legendariske Kiddesvej i Vejle.

Rundstrækningen i Vejle er blevet en klassiker, som altid byder på seværdigt cykelløb, og de mange tilskuere der mødte frem, blev ikke snydt for et fantastisk cykelløb. Og en hæsblæsende etapeafslutning blev det da stortalentet Remco Evenepoel (Deceuninck – Quick-Step) kørte alene afsted mod målet og med over et minut til de nærmeste konkurrenter kørte han suverænt, i nærmest majestætisk form, alene over målstregen tiljublet af et tusindtalligt publikum der var kommet til Vejle for at hylde de store stjerner.

I Vejle blev Michael Mørkøv også hyldet af publikum.

Se billederne nedenunder…

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel