Deprecated: Required parameter $editor_id follows optional parameter $content in /customers/6/e/6/kolding-netavis.dk/httpd.www/wp-content/plugins/t4b-news-ticker-pro/lib/process-ticker-options.php on line 244 Stor mangel på pasningspladser - Kolding Netavis
Connect with us

Dalby

Stor mangel på pasningspladser

Offentliggjort for

den

Børnepasningen i Kolding Kommune er under pres. Foto: Bessi/Pixabay (Modelfoto)
Børnepasningen i Kolding Kommune er under pres. Foto: Bessi/Pixabay (Modelfoto)

Børnepasningen i Kolding Kommune er under pres – og det fører til, at især småbørn-forældre risikerer at skulle køre langt for at få deres barn passet.

Blandt de ramte er en børnefamilie, der er flyttet til kommunen – og har købt hus i Dalby. Og så er de blevet henvist til en pasningsplads i Lunderskov.

Og desværre er de ikke de eneste, der har stået i den situation.

Derfor skal byrådets børne- og uddannelsesudvalg se på en mulighed for en løsning af kapacitetsproblemet.

-Det er så afgørende, at der er tilstrækkeligt med pasningspladser, hvis vi skal kunne tiltrække nye indbyggere, siger den socialdemokratiske gruppeformand, Poul Erik Jensen, fra Vamdrup.

Det er især dagplejen og vuggestuerne, der er under pres. For samtidig med, at børnetallet er stigende, er der dagplejere, der stopper, fordi de går på pension – eller har fundet andet arbejde. Især job-boomet har bevirket, at nogle har skiftet til et andet arbejde.

Kommunen arbejder også på at skaffe flere børnehavepladser i de kommunale institutioner, bl.a. er der udvidelser på vej i Vester Nebel og Ødis.

Situationen tilspidses desuden af, at den private institution Klax på Mosevej er blevet forsinket – og først åbner til maj næste år.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tags

januar 2022
M Ti O To F L S
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  

Populære artikler