Kolding Netavis

Stor byggeaktivitet: Boligselskab opruster med to nye medarbejdere

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Salih Cinar er ansat som byggeøkonom, mens Dorte Hultgreen er ansat som byggeprojektleder. Foto: Jonas Fotografi.

Boligselskabet opruster med to nye medarbejdere. Det er i følge boligselskabet nødvendigt på grund af den store byggeaktivitet.

Byggeaktiviteten i Alfabo er høj, og med en byggeportefølje på 1,75 milliarder kroner, som skal gennemføres frem mod 2028, er det nødvendigt at opruste med to nye medarbejdere i administrationen for at kunne følge med og sikre kvaliteten.

-Vi har derfor ansat to nye medarbejdere i vores administration, der sammen med vores nuværende medarbejdere, skal sikre fortsat stabil og effektiv drift, fortæller Alfabos direktør, Erik Lønne Gottfredsen, i en pressemeddelelse.

Salih Cinar er ansat som byggeøkonom, mens Dorte Hultgreen er ansat som byggeprojektleder. De vil være ansvarlige for henholdsvis økonomi og byggeri i forbindelse med Alfaboss renoveringsprojekter i Munkebo, Korshusene, Lindehaven og Kløvervej samt opførelsen af nye boliger i Kolding, Rinkenæs, Grindsted, Løsning, Ølholm og Stenderup.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel