Kolding Netavis

Største jyske boksestævne i 2023 bokses i Kolding

Pressefoto.

Det er med stor stolthed at TK Promotion lørdag den 24. juni sætter et af landets største boksestævner op på dansk jord i 2023.

Boksestævnet afvikles i Forum Kolding Bramdrupdam, som igennem den senere tid efter SlotssøBadets overtagelse i efteråret 2020, har forsøgt at sætte eventstedet på landkortet.

Således afvikles stævnet, som en del af den aftale TK Promotion og Forum Kolding Bramdrupdam har lavet for afvikling af kommende boksestævne de næste fem år.

-Otto Skak fra Forum Kolding Bramdrupdam siger, at det er med stor stolthed og engagement, at vi indleder samarbejder med boksesporten igen. Otto Skak havde i sit tidligere job, som leder af Bramdrupdam Hallerne, et fint samarbejde med afdøde Mogens Palle, som afviklede en del boksestævner i 1980-erne og 1990-erne, hvor boksesporten i Danmark bød på store navne, lyder det fra TK Promotion.

-Vi er klar til at få store navne til at shine igen, siger Otto Skak og henviser til de meget talentfulde boksere, som findes i stalden hos TK Promotion.

TK Promotion, som har til huse i det vestlige Jylland, startede ret tilfældigt, da Kasper Holgersson, som tidligere havde været bokser på højt niveau, måtte opgive karrieren på grund af sygdom og i stedet begav sig i kast med trænergerningen.

Herigennem fik han kontakt med Dina Torslund, som igennem de senere år har været mellem de 10 bedste kvindelige boksere i verden og i dag er verdensmester i WBO. I de sidste år er det lykkedes Kasper at engagere flere andre dygtige boksere og naturligvis også den lokale Koldingdreng, Jacob Bank – som står foran en fremragende karriere, hvis alt går efter planen.

Jacob Bank er i dag ungdomsverdensmester i WBO og der venter ham en stor omgang, når han går i ringen i Forum Kolding Bramdrupdam mod Ralfs Vicans om det europæiske mesterskab. Jacob Bank er p.t. nr. 85 på verdensranglisten.

Der ventes stor rift om stævnet – idet der er tale om et af de største danske stævner i år og man opfordres til at købe billet i god tid inden arrangementet.

Foreløbige boksekampe den 24. juni 2023:

Jacob Bank vs Ralfs Vilcans 10 omg. om WBO Europa titlen
Jeppe Møller Christensen vs Amine Bouchetta fra Belgien 8 omg. i cruiservægt.
Udover det kommer Mikkel Gribsholt, Victor Hoveling og Nesar Kunduzi i ringen.
Samtidig arbejdes der benhårdt på at kunne præsentere Dina Thorslund på plakaten.

Tagget med: ,
Del denne artikel