Læserbrev af Molle Lykke Nielsen (DF), medlem af Miljø-, Teknik- og Klimaudvalget, Mosegyde 11, 6094 Hejls.
Det er sjældent der gives roser i politik, men jeg ønsker virkelig at takke Jørn Chemnitz (SF), formand i Miljø-, klima- og naturudvalget, næstformand Filip Bladt (Socialdemokraterne) og de øvrige udvalgsmedlemmer for deres “tavse“ input til sagen om Danish Agro i Sjølund.
På trods af min klare anmodning om, at få denne sag på dagsordenen, som et beslutningspunkt, om det videre forløb. Så undlod formandskabet at sørge for dette.
Herudover var der næsten total tavshed fra medlemmerne i udvalget, og helt præcis kan jeg ikke referere hvad andre har sagt på udvalgsmødet.
Der måtte “kæmpes“ på at få en resolution, på trods af at sagsfremstillingen viste overtrædelse af støj, samt en ulovlig tilladelse, der ikke var trukket tilbage fra kommunens side.
Redegørelsen var virkelig gennemgribende, og tog meget tid, godt arbejde. Men resulterede også i at tiden “skred“ og det virkede, som om tiden var vigtigere end sagen.
Men “tak“ for tavsheden og engagement.