Kolding Netavis

Stjerneboliger for millioner: Her er årets største kendishandler

Foto: Lilienhoff.

Selvom boligmarkedet tabte lidt luft i 2022, betyder det ikke, at der ikke stadig blev handlet løs i de mere celebre kredse af markedet.

Det skriver boligmediet Boliga.dk, der har samlet årets største kendishandler.

Boliger købt og solgt med et velkendt navn på skødet, hvor rigtig mange millioner har skiftet hænder. Blandt de kendte danskere er blandt andet en politiker, en skuespiller, en sanger, et par tv-værter, en sportsmand og en komiker – og en af dem står endda bag en de største villahandler i år.

Her er årets største kendishandler

Politiker bag en af årets dyreste

Tommy Ahlers Fotograf Steen Brogaard
Tommy Ahlers. Foto: Steen Brogaard/pressefoto.

Tommy Ahlers, der er iværksætter og frem til sidste år folketingsmedlem for Venstre, står bag en af årets største bolighandler i 2022.

Salget af hans næsten 500 kvadratmeter store villa på Østerbro i København i efteråret indbragte nemlig hele 46 millioner kroner, hvilket sikrer en fjerdeplads på listen over de dyreste villahandler i år.

Se huset her…

Stjernearkitekts millionkøb på Strandvejen

Oppe i de højere luftlag på boligmarkedet finder vi også den verdenskendte arkitekt Bjarke Ingels, der tilbage i september føjede en Strandvejsvilla til sin boligportefølje.

Et 225 kvadratmeter stort hus fra 70erne helt ned til vandet på ”den rigtige side” af Strandvejen i Taarbæk til 32,25 millioner kroner.

Se huset her…

Musikerhjem blandt dyreste i Jylland

Peter Viskinde
Foto: Lilienhoff.

Den kendte musiker Peter Viskindes villa i Aarhus blev i starten af året solgt for 30,1 millioner kroner, hvilket ifølge Boliga.dk er den tredje dyreste villahandel på det jyske marked i 2022.

Big Fat Snake-guitaristen boede i det over 400 kvadratmeter store hus frem til sin død i 2021.

Se villaen her…

Koppels millionhandler på Frederiksberg

Nikolaj Koppel foto Elo Christoffersen
Nikolaj Koppel. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Pianisten og tv-vært Nikolaj Koppel har sammen med sin hustru Sille Koppel købt og solgt for mange millioner på Frederiksberg i år.

Først solgte parret i maj et rækkehus i den mondæne hovedstadskommune for 16.750.000 kroner, hvorefter de i august solgte deres lejlighed et par kilometer væk for runde 11 millioner kroner.

Se rækkehuset her…

Kendt journalistpars flyt til Vesterbro

Esben Bjerre
Foto: Danbolig Nørrebro – Brdr. Bjørn Brede & Partnere.

2022 blev også året, hvor journalistparret Esben Bjerre og Sisse Sejr rykkede teltpælene op og flyttede fra Nørrebro til Vesterbro i København.

Her købte de tilbage i februar et af de gamle arbejderhuse i det populære boligområde Humleby for 11,8 millioner kroner.

Se parrets Nørrebrolejlighed her…

Prices lynhurtige millionhandel

Blot en uge fik James Prices villa i Gentofte lov til at ligge på markedet , før en køber slog til tilbage i februar.

Musikeren og tv-værten endte da også med at få 25.000 kroner oveni i de 9,9 millioner kroner, som det 158 kvadratmeter store hjem var til salg for.

Se villaen her…

Komikers milliondyre lejlighedshandel

Efter et par omgang på markedet fik den kendte komiker Lars Hjortshøj – og hans daværende hustru tv-vært Tina Hjortshøj Bilsbo – i starten af året solgt deres lejlighed inde midt i København.

Køberen endte med at betale 8.570.000 kroner for den 104 kvadratmeter store ejerlejlighed.

Se lejligheden her…

Badmintonstjernes milliongevinst

Peter Gade
Foto: Estate Gentofte.

Efter seks år på adressen satte badmintonlegenden Peter Gade sin ejerlejlighed på Østerbro til salg i starten af året.

Efter omtrent en måned blev det 122 kvadratmeter store hjem solgt for 8,35 millioner kroner.

Se lejligheden her…

Pernille Rosendahls hurtige handel

Pernille Rosendahl
Foto: Danbolig Frederiksberg C.

21 dage på markedet – og et afslag på 300.000 kroner – skulle der til, før Swan Lee-sangerinden Pernille Rosendahl fik solgt sin lejlighed på Vesterbro tilbage i september.

I sidste ende kunne hun vinke farvel til adressen inde midt i Hovedstaden med en salgspris på 7,95 millioner kroner i lommen.

Se lejligheden her…

Skuespillers salgssucces efter flere forsøg

Soeren Pilmark
Foto: Lilienhoff.

Siden 2018 har skuespiller Søren Pilmarks sommerhus på Bornholm været til salg af flere omgange ifølge Boliga.dk.

I starten af 2022 lykkedes det, og Pilmark kunne 7,17 millioner kroner rigere vinke farvel til den næsten 200 kvadratmeter store feriebolig på klippeøen.

Se sommerhuset her…

Tagget med: ,
Del denne artikel