Kolding Netavis

Stil krav

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve

Læserbrev af Jørn Dohrmann (DF), medlem af Europa-Parlamentet, Drenderupvej 30, 6580 Vamdrup.

Arbejdsmarkedsudvalget i Kolding Kommune går nu med overvejelser om at åbne en jobbutik i ghettoområdet Munkebo.

Man henviser til, at der skulle være gode erfaringer fra lignende projekt i Skovparken, samt at nærheden spiller en rolle.

I min verden ændrer det ikke en tøddel, om et jobcenter ligger i Skovparken, Munkebo eller et helt tredje sted, for sådan fungerer arbejdsmarkedet ikke.

Man kan “flytte” folk over i uddannelse eller kurser, men hvis man er mand eller kvinde fra den tredje verden, der ikke kan dansk, så er det fløjtende ligegyldigt om Jobbutikken så lå i nabolejligheden.

Kolding Kommune kan som mange andre kommuner gang på gang smide penge ud til noget, der ikke nytter. Stil da hellere nogle krav til folk – bed dem selv gøre en indsats for at lære vores smukke, danske sprog. Bed dem tilpasse sig og undlade at stille krav om special-mad, bederum eller hvad ved jeg.

Sådan får man nemlig integreret folk. Men både i Danmark og i de andre europæiske lande mangler vi at forstå den sammenhæng.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *