Forbind med os

Kolding

Stier langs åen blev beskåret

Offentliggjort for

den

Kolding Sportsfiskerforening
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Lystfiskerne var søndag samlet til beskæring af stisystemerne langs Kolding Å.

Kolding Sportsfiskerforening var søndag vært ved et arrangement, hvor deltagere skulle hjælpe med beskæringen af vegetationen langs brinkerne ved Kolding Å.

Seks personer fra sportsfiskerforeningen mødtes klokken 09 ved Ejstrup og de fik beskåret stisystemerne langs åen i henholdsvis Vester Nebel, Ejstrup og kolonihaven.

-Hvis vi ikke beskærer det en gang om året, så ville vore stier gro til, fordi her går der ingen kreaturer. Vi fjerner høje siv, grene, eller træer, som er væltet og ligger ud i åen, fortæller formand for Kolding Sportsfiskerforening, Torben Lindholst, til Kolding Netavis.

Blandt Danmarks bedste åer

I følge formanden er Kolding Å én af Danmarks bedste åer for havørreder.

-Laks har vi ikke mange af, men vi har en fin bestand af havørreder. For 30 år siden blev der fanget omkring 300 ørreder her, men i dag bliver der fanget cirka 1.000 havørreder, tilføjer Torben Lindholst.

Baggrunden for, at Kolding Å er så sund en å er blandt andet, at sportsfiskerforeningen har et godt samarbejde med lodsejerne og der har ikke været nogle forureninger i å-systemet.

Dagens arrangement blev sluttet af med pølser på grillen.

Kolding Sportsfiskerforening afholder beskæringsarrangementet en gang om året.

Se billederne nedenunder…

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

112

Tre personer i havsnød: Båden sank

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Tre ungersvende var kommet i havsnød, da båden sank. Foto: Elo Christoffersen.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

En redningsaktion udspillede sig søndag aften ved Sønder Stenderup.

Tre ungersvende kom søndag aften ved 18.15-tiden i havsnød ved Frydenborgvej i Frydenborg nær Sønder Stenderup.

-Tre ungersvende var sejlet ud i deres båd. De forulykkede og båden sank. Trekantbrand fik reddet dem i land. De var kølige, men blev varmet op, da de kom på land, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Lars Grønlund, til Kolding Netavis.

Trekantbrand, politi, ambulance og lægebil var på stedet.

Se video og billeder nedenunder…

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Kolding

Sommerposer fra Kolding-grossist til indlagte børn

Offentliggjort for

den

Forfatter:

8-årige Viga kunne få en pose med hjem, og hun blev så glad for gaven, at hun straks fortalte, at indholdet skulle med på familieferien til Italien. Privatfoto.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Et halvt hundrede af de lidt større indlagte børn på Børne- og ungemodtagelsen på Kolding Sygehus, har fået sig lidt af en positiv overraskelse.

Med sig hjem efter indlæggelsen har de fået en sommerpose til en værdi af godt 300 kroner.

Det er Danmarks mest benyttede stål- og teknikgrossist, Lemvigh-Müller, med en stor afdeling på Nordager i Kolding, der har været forbi med poserne indeholdende håndklæde, mini boule, strandsæt, solcreme og en vandtæt opbevaringspose.

Lemvigh-Müller har på landsplan 1.200 medarbejdere, og de er alle taget på ferie med en sommerpose i bagagen.

Efter uddelingen var der imidlertid et halvt hundrede poser i overskud, og ledelsen blev hurtige enige om, at de skulle afleveres til Børne- og ungemodtagelsen.

Det betød, at blandt andet 8-årige Viga (billedet) kunne få en pose med hjem, og hun blev så glad for gaven, at hun straks fortalte, at indholdet skulle med på familieferien til Italien.

-Der er grund til at sige Lemvigh-Müller tak for de mange sommerposer. Vi har allerede set, at de gør stor lykke, siger formanden for foreningen Hospitalsklovne Trekantsområdet, Geert Madsen, i en pressemeddelelse.

8-årige Viga kunne få en pose med hjem, og hun blev så glad for gaven, at hun straks fortalte, at indholdet skulle med på familieferien til Italien. Privatfoto.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

112

Brand i grønt område

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Foto: BlumePress (Arkivfoto)
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Natten til søndag gik der ild i noget grønt område i Kolding.

Trekantbrand – station Kolding -måtte klokken 02 natten til søndag ud af dynerne i en fart. Der var nemlig melding om brand i et grønt område på Storkevej i Kolding.

-Brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden. Der brændte 20 kvadratmeter natur. Der er intet mistænkeligt ved branden, der kan henledes på hændeligt uheld eller andet. Det er tørt ude i naturen lige nu, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz, til Kolding Netavis.

Brandårsagen kendes dermed ikke og skal heller ikke undersøges nærmere.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Seneste

Reklame

Tags

juli 2021
M Ti O To F L S
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031  

Populære artikler