Kolding Netavis

Stentoft i Sdr. Stenderup

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve
Molle Lykke Nielsen (DF). Foto: Bo Nielsen.

Læserbrev af Molle Lykke Nielsen (DF), byrådsmedlem, Mosegyde 11 , 6094 Hejls.

Det er ferietid, men trods dette har jeg fået henvendelser fra vågne borgere i Sdr. Stenderup, og jeg deler fuldt ud deres bekymringer, så tak for henvendelserne.

Sagen drejer sig om nedrivning af den gl. brugs / købmandsforretning og opførelse af otte mindre boliger på matriklen. De påtænkes, at skulle fungere som udslusning af beboere fra opholdsstedet Stentoft, hvor der opholder sig op til 30 personer, der har diverse psykiske problemer, som desværre ikke altid har en adfærd, der harmonerer med områdets øvrige beboere.

Ifølge JydskeVestkysten er der ofte larm, salg af narko, råben og høj musik fra beboerne på Stentoft.

Naboer til institutionen er indkaldt til et dialogmøde den 1. august og er blevet oplyst om partshøring med indsigelsesfrist 15. august. Denne meget korte indsigelsesfrist er ikke acceptabel i sommerferietid.

Men i det lille vågne samfund er det hurtigt rygtedes, om det påtænkte byggeri og brugen deraf, så andre borgere i området har henvendt sig til kommunen. Her er det blevet oplyst at alle kan indsende deres mening om det påtænkte.

Plan- og teknikudvalget skal behandle sagen den 13. august, og her vil min anbefaling være, at udvalget ser med kritiske øjne på projektet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel