Manden slap væk fra politiet.
En patrulje fra Sydøstjyllands Politi blev klokken 02.08 natten til søndag opmærksom på en sølvfarvet Mazda 626 i Kongebrogade i Kolding. Bilen havde store skade i venstre front.
Derfor ville politiet gerne tale med manden og gjorde tegn til, at han skulle standse:
-Men det ville han ikke og her startede der så en kort biljagt. PÅ et tidspunkt stiger manden ud af bilen og løber fra stedet, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz, til Kolding Netavis.
Manden slap væk fra politiet.
Hvorfor bilen havde store skader i fronten vides ikke. Den kan muligvis have været impliceret i en påkørsel tidligere på aftenen eller natten. Derfor hører politiet gerne fra eventuelle vidner. Du kan kontakte politiet på 114.
Politiet har været i kontakt med bilejeren – en 18-årig mand fra Kolding. Han ønsker ikke, at hjælpe politiet. Han er derfor sigtet for ikke, at ville oplyse, hvem der var fører af bilen.