Kolding Netavis

Spritfabrik vil producere håndsprit

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Erhverv

Byens lokale spritfabrik vil nu hjælpe til under coronakrisen.

Spritfabrikken Danmark på Venusvej i Kolding går nu ind og hjælper her under coronakrisen.

– Med den situation samfundet står i nu med manglende værnemidler – herunder også håndsprit – har vi valgt at omstille vores produktionsapparat, således vi kan være behjælpelige med at få et større antal liter sendt ud i sundhedssektoren samt kommunerne, fortæller direktør hos Spritfabrikken Danmark, Hans Ulrik Andersen, til Kolding Netavis.

Er det en stor omvæltning i jeres produktion?

Ja det har krævet en del omstilling. Desuden har vi brugt en del ressourcer på at indhente de fornødne dispensationer og tilladelser. Der skal lyde stor ros til lokale myndigheder samt styrelser m.v. for hurtig håndtering af de forskellige problemstillinger. Samarbejdet har ganske enkelt været fremragende, siger Hans Ulrik Andersen.

Fabrikken kan producere omkring 40.000 liter håndsprit i døgnet. Den store udfordring for Spritfabrikken Danmark er dog, at få råvarer, som i øjeblikket er svære at skaffe.

Omsætningen er under coronakrisen gået markant tilbage hos Spritfabrikken Danmark. Selvom man nu går i gang med at producere håndsprit, vil der fortsat være tilbagegang i omsætning, fastslår direktøren over for Kolding Netavis.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *